Personligt samtaleforløb

- Forstå dig selv i dine relationer

Føler du dig ensom eller ’forkert’ i dine relationer – til din familie, venner eller kolleger?

Drømmer du om større åbenhed og nærhed – og om at blive set, hørt og respekteret som den, du virkelig er?

Så lad mig hjælpe dig.

Dine relationer i dag er formet af din historie, og gamle vaner og mønstre kan spænde ben for, at du kan skabe trygge og tætte relationer – selv til dine nærmeste.

– – –

Måske trækker du dig i parforholdet og siger aldrig, hvad du ønsker, eller hvordan du har det.

– – – 

Måske føler du dig utilstrækkelig i forholdet til dine børn og overtænker hvert eneste ord og handling.

– – – 

Måske spænder gamle oplevelser og mønstre ben for en god relation til dine forældre.

 – – –

Eller måske har gamle vaner ført til en konstant sigen ’ja’, når du i virkeligheden mener ’nej’.

– – –

Jeg hjælper dig til at forstå og mærke dig selv i dine relationer med andre – så du kan bryde med de gamle mønstre og skabe de relationer, du drømmer om.

Med integritet, selvforståelse og modet til at skabe ærlig og åben tilknytning til dem, der er vigtigst i dit liv.

Forstå mønstrene.
Bryd vanerne.
Styrk relationerne.

Vi har alle en historie med i vores livsbagage, som i større eller mindre grad kan spænde ben for, hvor vi står, og hvor vi gerne vil hen i vores liv.

Derfor er omdrejningspunktet for et personligt samtaleforløb hos mig, at jeg hjælper dig med at forstå din historie, dine mønstre og dine vaner – og ikke mindst sammenhængene mellem de tre, og hvordan de påvirker, hvordan du har det i dag.

Vi lærer nemlig helt fra barndommen at bruge forskellige strategier for at navigere i vores relationer – og kan i den proces komme til at glemme os selv i forsøget på at være den, vi tror, andre forventer, at vi er.

Stærk og selvstændig. Stille og usynlig. Dygtig og pligtopfyldende.

Gennem vores samtale opnår du en forståelse for, hvordan netop dine mønstre er opstået, og hvad du kan gøre for at slippe dem.

Derigennem finder du nye måder at være i dine relationer på, så du kan være fri, åben og 100% dig selv – og opleve, hvordan det er at blive anerkendt og elsket præcis, som du er.

 

Cathrine Mamsen terapeut Støvring

Jeg møder dig, hvor du er

Jeg arbejder med en række forskellige værktøjer fra coaching og psykoterapi, hvor omdrejningspunktet er relationer og tilknytning. Alt det tilsætter jeg erfaringen fra mit eget levede liv, hvor jeg har oplevet mange af livets facetter, og hvordan man kan slippe fri af sin egen histories greb.

Med en dyb menneskelig forståelse og en bred vifte af redskaber sammensætter jeg et forløb til dig med lige netop de metoder, der hjælper dig bedst i din situation.

Et typisk forløb består af ca. 10 sessioner, hvor vi mødes med korte mellemrum i starten, og vi til sidst ses med flere måneders mellemrum. Det tilpasser vi også til dine behov.